| 18-10-2011 |
Minidagbog mandag d. 17. oktober
Drengene var de første, der var oppe.
Det var jo stjernedag. Den dag, hvor vi skulle træne i Europas sejeste gymnastikhal. Selvom pigerne havde fået lovet, at de måtte sove længe, kom drengene og vækkede dem. Til gengæld lavede drengene morgenmaden klar til pigerne.
Da vi havde pakket, kørte vi til Stjernen. Heldigvis lå hallen kun 7 min. væk. Mathilde og Michelle havde taget tid. Da vi kom ind i hallen, tænkte vi: Pomme frites – Yes! Den store springgrav fyldt af skumgummiklodser. Jan sagde for sjov, at hallen var lukket, så vi måtte køre tilbage. Dårlig joke!
Omdrejnings opvarmning
Pia varmede os op, så vi kunne komme i opdrejninger. Vi mærkede, at der var meget varmt i hallen. Det er vi ikke vant til. Vi trænede 2 gange – 4 ½ time i alt – med mange vandpauser og frokost.
Vi skulle lige vænne os til banerne, men det gik alligevel godt. Rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig mange lavede deres første dobbelt salto i dag. Nogle satte skrue på og lavede dobbelt hofte out. Når man er landede, blev man totalt begravet af pommes frites. Man kunne faktisk blive helt væk. Det var sjovt og mærkeligt, og det tog tid, når man skulle op.
Fasttrack og indgangssalto
Der var også fasttrack i gulvet (lang trampolinbane bygget ned i gulvet). Her kunne vi alle lave araber, flik, strakt med og uden skrue. Vi kørte også mange kraft-saltoer og indgangssaltoer med araber, flik, salto efter.
Alt i alt en sej træning. Vi skal gentage succesen i morgen. Bare bedre!
Så I kan nok forstå, at vi er rimelig mørbankede og lidt sløve lige nu.
Da vi kom hjem fik vi kiks og saft og chokolade. Det trængte vi sørme til. Derefter så vi videoklip fra dagens træning. Fedt at se sig selv.
Vi har haft besøg af nogle forældre i dag. Det var hyggeligt.
Endelig kunne vi komme i poolen og rutsjebanen. Vi trængte til det kolde vand i 25 meter bassinet. Nogle kørte ned af rutsjebanen i havfruestilling, andre kørte kapløb, Mathilde, Ida & Mia legede babyer og havde svømmevinger på. Det var sjovt.
Til aftensmad fik vi lasagne og pastasalat.
Lige nu er der nogle der ser film i pigernes sovesal, andre ser det seje euromestre træne, mens vi skriver dagbog til jer.
Dagens sladder:
Kan det passe at nogle byttede navne? Kan det passe at Dexter på 6 år lavede dobbelt out? Kan det passe at minier kan lave dobbelt back?
Er det rigtigt, at Siff taler i søvne? Er det sandt, at Anne-Marie fik et horn og ligner en enhjørning?
Send flere penge og pålægschokolade
Ved I godt, at der lige er udbrudt vulkanudbrud i nærheden af os? Så vi desværre er nødt til at blive her resten af ugen - Send flere penge og pålægschokolade, tak.
Vi har endnu ikke fået andet end en sølle slikpind. Suk, suk, suk. Så vi trænger MEGET. Køb ind til onsdagsslik, torsdagsslik, fredagsslik og lørdagsslik og søndagskage.
Alberte, Markus, Anton, Viktoria, Julie S., Mathilde, Karoline P., Agnes & Nana |
| 17-10-2011 |
Juniordagbog søndag d. 16.oktober
Vi blev vækket kl. 8.00 for vi skulle have spist inden kl. 8.45 hvor alle minierne var færdige med deres morgentræning. Efter morgenmaden fik vi en time til at pakke i. Der var nogle der var meeeget langsomme mens andre havde pakket på et kvarter.
MUTE unger!
Bussen hentede os kl. 10.00, for vi skulle til Keflavík for at træne med deres juniorpiger. Alle, undtagen Lisa, som sover hver gang vi kører i bus, var friske. I bussen var der hygge og fællessang og trænerene fik spat af os til sidst og satte os på ”mute”. Vi ankom til Kaflavík fimleikar hus (gymnastik hus), hvor vi gik ind og stillede vores ting.
Sidste træning i Kaflavik
Vores sidste træning på Island gik i gang med Kim’s berømte opvarmning med sving, løb, hop, udstrækning og ”hyggelig” styrketræning. Alle var godt med, også de islændinge vi trænede med. Nu har de også lært hvordan vi danskere opvarmer!
Vi gik i gang med at lave stationstræning med Lasse, Alex, Kim, Jeanette, Kasper og Alexander. Det var super godt at starte træningen med noget basistræning.
Vi gik i gang med at springe
Nogle begyndte i mini trampolin og andre på bane eller i stortrampolin. Alle sprang super godt og der var også mange der lærte nye spring selvom det var sidste træning:)
Alle gik i bad efter træning, for Lasse havde ikke særligt meget lyst til at sidde i flyet med 34 lugtende børn:). Vi spiste noget frokost og satte os derefter ud i bussen, som kørte os til lufthavnen.
Olivers pas?
Vi ankom til lufthavnen hvor alle fik udleveret deres pas og sygesikringsbeviser. Åh nej, Oliver havde ikke fået sit pas! Vi gik indenfor for der var lidt koldt udendørs. Jeanette kaldte os alle sammen og sagde at Oliver ikke havde sit pas og bedte alle om at kigge efter det i deres egne tasker. Til sin store overraskelse fandt Oliver sit pas i sin taske. Pyha!
Vi fik tjekket ind og fik sagt farvel til Kasper, Jeanette, Kim og Laura. Alle kom fint igennem security, og nu var det bare at vente til vi skulle boarde. Vi mødtes kl. 16.00 som aftalt. Kl. blev 16.20 hvor vi skulle til at start vores boarding, men flyet var ikke landet endnu. Åh nej et forsinket fly!
Grineflip og zzzzz
Da klokken var rundet 16.45 kunne vi se flyet køre hen mod gaten. Endelig! Kl. 17.05 sad vi i flyet og var klar til at komme hjem.
Nogle sov i flyet og andre havde konstant grineflip. Alle gjorde som Lasse sagde, næsten da.
Vi fik ROS af andre passagerer!
Lasse havde bedt os om at klappe når flyet landede fordi vi var glade for at være hjemme i vores eget land igen. Så alle 34 gymnaster og Lasse klappede og hujede da vi landede.
Da flyet var landet og forbundet til gaten, kom der to mennesker hen og sagde til Lasse at vi havde været nogle fantastiske børn og at vi ikke havde larmet så meget som de havde forventet. Han blev selvfølgelig rigtigt glad og var meget stolt af os.
Bagagebånd kampråb
Alle fik deres baggage og var lidt trætte. Vi samledes og lavede et kampråb. ”1,2,3 HELSINGE!!!!” Alle de andre mennesker ved baggagebåndene kiggede meget mærkeligt på os.
Velkommen hjem kage
Vi gik ud i ankomsthallen hvor vores forældre stod med flag og KAGE!!! Dejligt endelig at være hjemme i DK igen. Alle fik sagt farvel til hinanden og spist et stykke kage og så på hovedet hjem i kassen!
Springbørn
Alt i alt en super for over mega giga nice tur til Island! Super mange gange tak til alle trænerene for at hav arrangeret sådan en uforglemmelig tur for alle os Springbørn!
Skrevet af: Katrine, Virginia, Sara R., Maria, |
| 17-10-2011 |
Minidagbog - Søndag d. 16. oktober
Fra morgenstunden skulle vi trænes af Karen & Herdis, som er euromestre. De fortalte os, at det er vigtigt at lave basistræning og MANGE araberspring. Vi lavede en hel masse spring på kort tid. Rundt, rundt og rundt.
Vi skulle skynde os at pakke og spise morgenmad. I dejlig solskinsvejr kørte vi af sted Kl. 9.30. Første stop var Thingvellir, hvor de gamle høvdinge mødtes og aftalte regler for god ro og orden i Island. Demokratiet længe leve!
Vi hører faktisk efter
Her så vi den sprække, der deler Island i to dele. Den ene del er den nordamerikanske og den anden del stammer fra det europæiske kontinents tektoniske plader. Vi kørte på begge dele. Vi kunne tydeligt se revnen, mens vi kørte. Dorthe fortalte os alt om det i mikrofonen. Og vi hørte faktisk efter det meste af tiden!
Så kom vi til det gyldne vandfald: Gullfoss.
I starten frøs vi, og vi spiste frosne pizzaer til frokost og rugbrød. Det var gigantisk stort og vildt.
Vandet faldt i flere trappetrin, og vi kunne mærke vandet op på huden. Vi talte 120 trappetrin. Det var sejt at få lov at komme tæt på. Vi fatter ikke, at så meget vand kan komme væltede så hurtigt. Hvis I ikke tror os, så se bare vores film.
Vi havde glædet os meget til Geyserne!
De var i hopla og sprang hele tiden. 17 meter op i luften.
Først boblede det, ligesom når vi koger æg. Det passede også med lugten. Så kom der en kæmpe boble, og så Splash-puff!! Her gik Noah i stå. Mere – mere – en gang til. Se hans postkortsamling. Den ene geyser gav et ekstranummer til ære for os. Tre gange i træk på samme kogning.
Og drengene ville se showet fra en anden vinkel. Der var nedtælling og Splash-puff – så kom vandet. Var drengene våde? Ja. Var det fedt? Ja? Var det sjovt? Ja. Hvor var pigerne?
De var inde i shoppen og bruge 1000 penge hver.
På vejen tilbage så vi en slukket vulkan fuld af vand.
Det var lidt skræmmende at stå lige der, hvor der havde været lava og ild. Vi kunne se alle de store stenblokke, som engang var blevet kastet mange kilometer op i luften.
Stortramp og svømmehal
Da vi kom hjem, fik drengene fyret op under kedlerne i stortrampolinerne. Der blev snurret og jublet. De havde en masse krudt, som skulle brændes af. Pigerne gik i svømmehallen.
Efter aftensmaden trænede pigerne serie og fik sprunget en masse skruer. Jubiii
Sladderspalten
Passer det, at Agnes snorker? Kan Mille virkelig sove i den larm? Hvor er Noahs svømmetøj?
Er der rigtigt, at drengene først har skiftet underbukser i dag? Grineflip hos mini 3 (Jasmin & Camilla) –
Faldt Victoria virkelig over sin kuffert?
Kan det passe at Jeppe, Aben Theis og Jakob har forbud hos pigerne?
Måske! - Få det næste nummer af Iceland mininews i morgen.
Mikkel, Chandler, Johan R, Jasmin, Caroline P. (Johnny), Victoria, Anastasia, Emma J., Sofie J. |
| 16-10-2011 |
Juniordagbog fredag d. 14. oktober
Dagen startede med at vi blev vækket alt for tidligt og det vil sige lidt over 7. Vi fik os en hurtig klapper med syltetøj eller chokolade.
Efter det stod den på morgengymnastik, som to af Kims gamle gymnaster havde stået for. Det var en masse basisstationer ( 18 stk.) det var meget lærerigt, men også hårdt.
Efter træningen fik vi mulighed for at få mere morgenmad, og gå i bad.
Geysier og Gulfoss
Halv 10 kom bussen, og kørte os til en stor berømt sø ved navn Fingvieling. Søen blev i gamle dage brugt til at drukne hekse, og de holdte landsforsamling. Bagefter kørte vi forbi geysier og videre ud til Gulfoss. Det er et kæmpe stort vandfald. Hvis man ikke var ADHD barn, var man helt nede ved siden af vandfaldet. Så gik vi tilbage til bussen, og kørte til geysierne. Vandet i geysierne var utroligt varmt (80-100grader) og dampen stank af rådne æg.
Det var sjovt at se hvor højt geysierne kunne sprøjte det varme vand op. Vi skulle derefter ned og spise frokost, men det endte desværre med at blive udenfor i kulden. Så det gjaldt bare om at tage JA hatten på. Da folk efterhånden var færdige med at spise, kunne man gå ind i varmen i en alt muligbutik. Mange fik sig en kop dejlig varm kakao.
På hjemturen kørte vi forbi en gammel vulkan. Det var over alle vores forventninger, der var jo ligefrem vand i bunden. Hjemturen var fantastisk hyggelig, nogle sang(Emma og Mus), og andre sov (Lisa)
Bus på værksted
Bussen skulle da også lige et smut forbi værkstedet, og få nogle flere hestekræfter, så de stærke tøser ikke skulle ud og skubbe bussen op af barkerne. På trods af forhindringer kom vi da alle helskindet tilbage til Gerpla igen.
Minierne kom og spiste vores mad
Aftensmaden skulle laves, og madholdet gik hurtigt i gang med forberedelserne. Middagen stod på borritos og så sunde som vi nu er, skulle vi da også lige have lidt salat. Men planerne blev ændret da minierne ankom omkring kl.18.00 sultne og trætte. Da de havde fløjet og ikke fået noget mad, skulle de have vores.
Vi skulle derimod vente i en times tid, på et nyt hold mad. Imellem tiden rykkede vi over på skolen, som ligger lige ved siden af, hvor vi skulle overnatte de to sidste nætter. Da der endelig var mad var vi alle utrolig sultne og glade. Derfor smagte maden ekstra godt, og det var nu også søde Kasper og Lasse der havde lavet det.
Spring på fulde maver
Efter maden skulle vi direkte ned og springe, i omkring halvanden time på fulde maver. Der var nu et par stykker der var lidt trætte, men ellers fik vi da sprunget igennem. Efter en meget hård aftentræning, havde en stor del af holdet ondt i maven.
Pool og svømmetur
Vi fik muligheden for at springe lidt videre, tage en svømmetur i udendørs poolen eller bare slappe af. Det var meget forskelligt hvad folk ville, men alle hyggede sig. Kl. 22.30 mødtes vi alle sammen nede i hallen til et lille aftenmøde, mange mødte nu op meget trætte. Pigerne og drengene gik derefter til ro i hver deres klasselokaler. Da vi skulle meget tidligt op næste morgen faldt alle overraskende hurtigt i søvn. SNORK!
Skrevet af: Kristoffer, Laura, Frede, Rebekka, Amalie, Cecilie og Emma slut for endnu en fantastisk dag i Island  |
| 17-10-2011 |
Søndag aften kl. 23 kom de endelig. Vores utroligt glade, helt vildt trætte juniorgymnaster kom hjem igen til DK.
Se film fra ankomsthallen inkl. den berømte kagesang på www.youtube.com/gymhelsinge
Dagbog fra juniorer søndag følger senere i dag
|
| 16-10-2011 |
Juniordagbog lørdag d. 15. oktober
I dag blev vi vækket kl. lort om morgenen, for at lave morgen gymnastik sammen med mini-pigerne og drengene, som kom i går aftes. Det var interessant, fordi der pludselig blev en højere volumen og nogle af de spring vi skulle springe var svære. Bagefter trænede vi lidt videre.
Da vi var færdige med morgen gymnastik, spiste vi lækker morgenmad, som bestod af tørt brød uden smør (eller noget).
Træning i Selfoss
Efter vi var færdige med det, kørte vi i 2 busser ud til noget, der hedder Perlan, hvor man kunne se ud over hele Island det var rigtig flot. Derefter tog vi af sted i busser videre til Selfoss, hvor vi sprang med nogle islandske gymnaster, som var en del bedre end os selv. Det var svært at kommunikere med dem, fordi de ikke var gode til at snakke dansk og det var svært at forstå dem.
Stor overraskelse - den blå lagune
Senere kørte vi hjem med mini-pigerne og drengene og satte dem af, hvor vi tog videre ud til Den Blå Lagune som en overraskelse. Vi gik ind i omklædningsrummene hvor vi vaskede os med vand og sæbe.
Vi skulle gå 4 og 4 og måtte ikke slippe hinanden af syne, fordi vandet var helt hvidt, og man kunne ikke kigge igennem. Vandet var meget salt.
Nogle steder var vandet varmt, og andre steder lidt koldt. Vi tog alle ansigtsmasker på og så alle sjove ud, der var en slags mudder, som vi gik rundt på der lugtede af æg, som Lasse lokkede Mia til at bruge.
Pizzaparty og underholdning
Da vi kom hjem var der pizzaparty og bagefter underholdning. Underholdningen gik ud på at man skulle arbejde sammen i gruppevis. F.eks. Få et æble igennem alle gruppens ærmer. Gruppe 3 vandt og som præmie fik de en klase bananer.
Skrevet af: Mus, Trine, Melissa, Eva, Alberte, Tobias og måske lidt flere. |
| 16-10-2011 |
Minidagbog Fredag d. 14/10 & lørdag d. 15/10
Da vi endelig var blevet fri for vores forældre, kom vi fint gennem tolden og fandt et familielegerum, hvor vi blev ”spæret” inde, mens vi ventede, ventede og ventede. Langt om længe blev vi kaldt ud til flyet og fik vores pladser. Så fik der en evighed, inden vi kom i luften. Vi så 12 fly, før det blev vores tur. Vi var så spændte.
Noah tabte en tand og Cecilie fik næseblod
Under flyveturen hyggede vi og spillede. Spændingen steg, da vi skulle lande. Men vi fik mange propper i ørerne. Noah tabte en tand. Emilie fandt på at sætte kopper for ørerne. Cecilie P. fik næseblod. Men pyt være med det, for nu var nu LANGT OM LÆNGE i Island.
MONSTER sultne!
Vi kom hurtigt igennem og fik vores bagage. Endelig noget, der gik lidt stærkt. Vejret var gråt og regnfuldt. Overalt så vi den sorte lava, som er fyldt med mos. Det er spøjst! Vi blev hentet og kørt til vores nye ”hjem” i Gerpla, hvor Kim og juniorerne tog imod os med dejlig mad. Vi var blevet monster sultne.
Tur i svømmeren i haglvejr
Det første vi så var svømmehallen og vi tænkte, at det så koldt ud, men der tog vi fejl! Vi tog lov at bade selvom det haglede. Det var vildt sejt, når det var koldt på kroppen og varmt i vandet. Det varmeste boblebad var 40-42 grader. Vildt dejligt Det skulle I prøve… Øv, at rutsjebanen var lukket.
Vi kiggede på dem, der trænede i hallen, men sprang ikke selv. Men klokken var over 23 (dansk tid), så vi skyndte os i seng, så vi kunne komme tidligt op og træne. Selvom vi var trætte, kunne vi stadig fnise hos pigerne. Drengene sov, da Anton Kålorm også faldt til ro.
GODMORGEN kl. 05.50 lørdag
Kl.5.50 var vi bare klar til træning. Endelig havde vi hallen helt for os selv! Ohh, my good, det var fedt at træne. Vi startede kl. 7.00 og trænede til 8.30, hvorefter vi spiste meget morgenmad.
Det var den dejligste start på dagen. Vi MÅ virkelig bare have trampoliner i gulvet hjemme i Helsinge – PLEASE. Det var sjovt at tage magnesium på hænderne, når vi skulle svinge i barren og i ringene.
Træning med de indfødte
Kl. 10.30 kørte vi af sted til Sellfoss for at træne sammen med de indfødte. LANGT ude på landet. Nogle steder var der ikke andet end vej , lava og bjerge meget længe. Men her er rigtig flot. Det sneede også på et tidspunkt. På vejen gjorde vi et stop på Perlan. På toppen af restauranten kan man se ud over hele fjorden, Reykjavik, Keflavik og vulkanbjergene. Vi synes, de ligner noget fra Ringenes herrer.
Vi lavede opvarmning og spring sammen med nogle islandske drenge og piger. Det var rigtig sjovt, da Kim talte islandsk. Der var nogle, der havde sjove navne, vi ikke kan huske. Men Inga, Olga, Sandra og Elisabeth var rigtig søde.
Efter træningen fik vi frokost og så juniorerne træne. Om lidt skal vi hjem til ”vores egen” gymnastikhal og ”vores egen” svømmehal. Vi skal bade og lege, inden vi skal have pizzaparty.
I morgen skal vi ud at se rigtige, ægte, vilde gejsere og et super stort vandfald.Alt i alt har vi det fantastisk. Det har været en super sjov, hyggelig, mega sej og over nice dag
Vi kommer aldrig mere hjem… satser på et vulkanudbrud en af de nærmeste dage.
Nikolaj H., Dexter, Sofia, Emilie, Julie, Cecilie P., Maja & Celina. |
|
|  |
|
|
|  |
| 14-10-2011 |
Dagbog den 13/10-2011
I dag fik alle lov til at sove en time længere, (undtagen madholdet, haha) fordi bussen til ”Stjernen” først hentede os kl. kvart i 10. Det var skønt! Da vi havde spist den sædvanlige morgenmad og gjort os klar, kørte bussen af sted til den nye hal.
Den fedeste hal i verden
Da vi ankom, fik vi alle store øjne, da vi så hallen. Den var SÅ fed! Der var både pomfritgrav, fast-track, gode stortrampoliner og vi skal gi’ dig. Den var dejlig rummelig, MEN der var også ultra mega meget varmt.
Vi lagde ud med Kims berømte opvarmning og fik svedt en hel del. Tak Kim! Derefter lavede vi lidt stationstræning, så vi lige kunne afprøve de ultra awesome redskaber. Da vi så var færdige med det begyndte den rigtige træning. Træningen begyndte godt og vi udnyttede alle de gode springfaciliteter. Efter to timers træning havde vi alle brug for en frokostpause.
Chokolade nam nam
Frokosten blev spist i kantinen ved siden af hallen. Den bestod af det samme lækre rugbrød og pålæg, med en lille chokoladedessert bagefter, nam nam. Nogle fik sig også en sodevand, kakao eller energidrik så vi var klar til 2. del af træningen.
Islands træner til os
Denne gang var opvarmningen ikke så hård og lang, så vi var hurtigt i gang med at springe igen. En islandsk træner ved navn Karen, var kommet på besøg for at træne os. Hun var meget dygtig og sød! Vi kunne sagtens snakke med hende, fordi hun snakkede godt dansk.
Efter 4 timers ultra fed træning, havde vi både lært en hel masse nye seje spring OG sluppet af sted med kun at skulle flytte rundt på ét redskab. Fantastisk! Bare vi havde sådan en hal der hjemme.
Da bussen havde kørt os hjem igen var vi alle godt trætte og trængte til en tur i vores lækre svømmehal. Efter den lange pause fik vi aftensmad.
Spas og what a præmie
Trænerne havde planlagt noget sjovt, som vi skulle lave efter aftensmaden. Så alle os gymnaster ventede spændt på, hvad det var vi skulle. Så blev klokken 8, og vi skulle mødes i køkkenet. Vi fik af vide, at vi skulle lave gæt og grimasser. Vi sad i vores madgrupper og gættede løs. Vinderne fik lov til at sætte borde på plads. What a præmie…
Nu kan vi gøre hvad vi har lyst til og bare RÅhygge. Kl. 11 skal vi alle sammen ligge i vores seng og puttesove, for vi er trætte. ZzzZzz
Alt i alt har det været en ULTRA mega bega giga lorte motherfucker super duper sindssyg overdrevet fantalastisk helt igennem crazy awesome COOL DAG!
Skrevet af: Charlotte, Sarah M, Simon, Casper, Kaja, Lisa, Anders & Frederikke |
|
| 13-10-2011 |
Dagbog 12. oktober 2011
Vi vågnede klokken 07.00, og vi var alle sammen meget trætte.
Drengene tog morgen dukkert inden morgenmaden, mens pigerne lå og fik deres skønhedssøvn. Til morgen maden fik vi Cheerios, cornflakes, havregryn, og toast brød.
...Men desværre var der ikke noget mørkt chokolade. Det sucks!
Vi skulle ned i hallen og varme op og springe i 2 timer og 30 min. Vi lavede stationstræning og bagefter blev vi delt op i 3 grupper. Gruppe 1 sprang plest, gruppe 2 sprang bane og gruppe 3 sprang stor trampolin. Til sidst strækkede vi ud for at vi kunne være klar til næste træning om eftermiddagen. Efter træningen fik vi kiks og æbler og slappede lidt af før frokost.
Til frokost fik vi rugbrød med forskellige pålæg og vand.
Lidt trætte men gas alligevel
Da vi gik ned for at træne efter frokost, startede vi med en kort opvarmning, og derefter små stationstræninger. Nogle var lidt trætte, men de kom igennem træningen alligevel. Efter opvarmning og stations træning, blev vi igen delt ind i 3 grupper. Vi sprang ren mini tramp, baglæns på banen og baglæns i stor trampolin. I slutningen af træningen begyndte der at komme andre gymnaster fra Island ind i hallen.
De fleste tog i svømmehallen efter træningen, for at slappe af og få et bad. Andre så gymnastik, og hyggede indenfor.
Aftensmad!
Klokken fem mødtes aftensmadsholdet for at lave aftensmad og gøre klar. Til aftensmad fik vi en pastaret med kylling og en hel almindelig salat. Alle var meget sultne så der blev spist HELT op. Til dem som stadig var sultne var der noget brød.
De bedste springere fra Island
Efter aftensmad holdt vi et lille møde, hvor vi hørte lidt om resten af dagen. Banken blev åbnet så næsten alle hævede penge. En del gik til Netto for at handle søde sager. Klokken syv var der nogle, som gik ned i hallen for at træne en times tid, og for at se nogle af de bedste springere fra Island springe.
Da klokken blev otte blev filmen "Alle for én sat på". Mange satte sig for at slappe af efter en hård dag. Da filmen var færdig holdt vi et møde igen, hvor vi fik programmet for dagen i morgen, som står på træning i Stjarnan, som er en kæmpe stor træningshal.
Alle gjorde sig herefter hurtig klar til at sove - så vi kunne være friske til en ny god dag.
Skrevet af: August, Christian, Matilde, Krestine, Clara, Mia, Rikke |
| 12-10-2011 |
Dagbog fra tirsdag d. 11. oktober
Så kom dagen endelig hvor vi skulle til Island med hele juniorgruppen samt 5 trænere. Vi har nok alle sammen gået med lidt sommerfugle i maven, dels over hvad det egentlig var vi skulle og hvordan flyveturen ville blive. Da vi så endelig kom i luften fik sommerfuglene også frit spil, og alle overlevede take off med en smule skrig og skrål.
Så kom den store landing efter ca. 74 spørgsmål om "Hvornår lander vi?" og er Island egentlig en ø? Men trods mange af de samme spørgsmål landede vi ganske fint, og alle var glade for endelig at være på ØEN, Island.
Turen gennem ankomsthallen og bagage båndene gik smertefrit og der var kun en der blev taget af en tolder (Anders) med den forkerte kuffert, fordi søde Anders havde taget en kuffert for en anden gymnast, så da kufferten blev gennemlyst havde Anders en del der skulle forklares, da han ikke ligner en typisk pige.
Bussen blev pakket og turen gik straks mod Gerpla, hvor vi kort fik nydt den sorte nøgne natur med de flotte bjerge i horisonten.
Endelig fremme ved Gerpla Springcenter og en noget andet temperatur end i Danmark, så alle gymnaster fløj med deres kufferter i hælene inden døre og op i sovesalen. Her blev pigerne installeret i det ene rum med lækre madrasser og drengene i et andet rum/spiserum hvor de nu nok har fundet sig meget godt tilrette:-)
Så var det endelig tid til aftensmad og der blev spist med go appetit efter en lang rejsedag:-) herefter blev der endelig mulighed for at komme ned i den udendørssvømmehal med 40 grader varmt vand eller et kig i springcenteret og afprøvning af redskaberne, der bare ligger klar!!!
Efter nogle timer med hygge og afslapning så blev det endelig tid til at se soveposer og alle var hurtige til at sove med tankerne om morgendagens program..... Gymnastik gymnastik gymnastik gymnastik gymnastik!!!!
Kasper Hossy - Gerpla  |
|