Kære juniorer og forældre.
Vi glæder os meget til Helsinge Gymnastikforenings opvisning på lørdag i Helsinge og håber at se rigtig mange af forældrene derude på dagen.
Et stort til lykke til hele vores hold da vi jo er udtaget til DGI's Gallaopvisning fredag d. 9. april. Sæt allerede nu hele aftenen af til dette arrangement 
Redskaber på lørdag
Alle juniorer og så mange forældre som muligt har til opgave hjælpe med at rydde redskaber ud af opvisningshallen til Realskolen og Hal4. Hvis nogen forældre kan stille bil med trailer eller ladvogn til rådighed i ½ time, så mail straks retur.
Hvis du ikke kan komme, skal du melde afbud til Lasse til træning torsdag.
Program på lørdag
Vi mødes til indmarch senest kl. 12.00 i Hal1 iført opvisningsdragt. Vi går indmarch sammen med resten af holdene og efter indmarch er der tid til at kikke på de andre hold og hygge sammen.
Vi anbefaler selvfølgelig også instruktøropvisningen lige inden pausen, hvor bl.a. Thomas, Lasse og Kasper vil være yderst aktive på gulvet. Vi regner med, at I juniorer klapper seriøst i takt af os! 
Vi mødes i Hal4 kl. 16.00 til gennemgang af program og koncept. Vi skal på gulvet som sidste hold og slutter hele opvisningen af med et brag!
Efter udmarch mødes vi straks ved udgangen i håndboldhallen og sammen får vi redskaber retur til Realskolen og Hal4. Ingen udebliver - vi arbejder sammen som et hold.
Yderligere information til forældrene
I mandags fik instruktørerne sammen med Kim Fischer (instruktør i Helsinge Gym) en lang snak med gymnasterne om mange ting.Her et par oprids, som I er meget velkomne til at høre nærmere om hos jeres unge.
- den til nogen tider negative kultur, der er på holdet, som smitter som bare pokker.
- At nogle gymnaster kun springer/er med når man engang imellem gider. Det er ikke godt nok, når man går på et hold. Det trækker flere ud "på bænken" når der dovnes og bare hænges ud under træning
- At JEG kulturen skal ud og VI kulturen skal ind
- At man ikke giver instruktørerne f... - fingeren og taler meget dårligt om instruktørerne og deres manglende - syntes nogen - kompetancer andetsteds - på ex. de hold, hvor man er medhjælper i foreningen. Hvis man har et problem med andre, skal det tages direkte. Hvis dette ikke hjælper, er man til enhver tid velkommen til at kontakte bestyrelsen i foreningen for en snak om ens problem på holdet.
Vi håber at denne snak vil være med til, at vi genopliver den positive kultur og glæde vi alle har ved at være på hold sammen.
Vi ser rigtig meget frem til på lørdag - det bliver en fed dag sammen med jer!
Mange hilsner
Thomas, Nicoline og Lasse
Spørgsmål er velkomne til Lasse på mobil 2420 2008 eller Kim Fischer på mobil 2556 2485
|